Jeg har vært 5 uker på Bach Mai Hospital avd. Spinalcord injury rehabilitation center. Ligger i Dong Da distriktet. Bach Mai Hospital ble grunnlagt i 1911 og er en av de tre høyeste spesialiserte sykehusene i Vietnam med spesialisering innenfor internal medisin. I 1988 ble rehabilitasjons senteret åpnet med fokus på å hjelpe barn og voksne med cerebral parese og slag. I 2008 kom en ny avdeling, spinal cord, med 25 sengeplasser (med hjelp fra Handicap International). Sykehuset har stor betydning for det vietnamesiske helsesystemet som er under stor utvikling. Det er en offentlig institusjon, staten har ansvaret, men sykehuset samarbeider på tvers av landegrensene med andre organisasjoner som er med på utviklingen i landet. Som også gir økonomisk støtte. Det er mange i Vietnam som er uten sykeforsikring, men jeg vil tro de fleste som er innlagt på sykehuset er forsikret. Pasientene betaler også for behandling. Det betyr altså at noen har råd til å være der lenger enn andre og få lenger behandling, mens andre må avslutte behandlingen tidligere enn foretrukket. De som arbeider på institusjonen er leger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sykepleiere.
Det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er: Jeg håber jeg får mange gode oplevelser med patienterne og lærer meget nyt fra de jeg skal sammarbejde med på hospitalet. Den største faglige udfordring tror jeg bliver: at sammarbeide med mennesker fra en anden kultur som måske ser lidt anderledes på ting end hvad vi gør, samt patientkontakten, hvor vi taler forskellige sprog. De har en meget forskellig væremåde fra vores kultur. De læser meget på ansigtsudtryk og vurderer os ud fra alder køn. Jeg tror jeg kommer til at være lidt tilbakgeholdende i starten. Samtidig er de meget imødekommende og hjælpsomme. Jeg tror de vil gøre meget for at jeg skal føle mig velkommen og tryg på hospitalet. Den største personlige udfordring tror jeg bliver sproget og patientkontakten. Min største bekymring er at vejlederen og patienterne ikke forstår hvad jeg siger. Det, jeg tænker det betyder at være norsk i udlandet er hvordan vi opfører os og respekterer deres kultur. Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok ordentlig bad, toiletter og brusere :) Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket den faglige udviklingen, at jeg lærer noget nyt, samtidig styrker det jeg allerede har lært. Bliver mer sikker i mig selv. Jeg håber også at jeg lærer meget om den vietnamesiske kultur og får rejst rundt i landet. Det hadde været sjovt at komme i kontakt med lokalbefolkningen.
:)
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar